HamsterInfo

Kommentarer slået fra

HamsterInfo er startet op i sin tid, som en hjemmeside udelukkende for at bringe en masse info ud til hamsterejere og -interesserede.
Det vigtigste formål med siden her, er at give andre så god en viden om hamstere som muligt – på dansk.
Der findes masser af hjemmesider derude, som kun dækker det ene eller andet område, eller måske misinformerer. De eneste rigtigt opdaterede sider, som dækker hele vejen rundt er på tysk eller engelsk – det ønsker vi at gøre noget ved!

Hvem står så bag HAmsterInfo – og hvordanved I at den info vi fortæller er korrekt?
“Vi” er både nuværende og daværende opdrættere under Dansk Hamster Forening (DHF), tidligere og nuværende bestyrelses medlemmer i DHF og hamsterejere og opdrættere gennem flere år.
Meget af sygdomsinformationen har vi opnået via egne erfaringer, andres erfaringer fra hele verden og/eller efter snak med dyrlæger.
Vi tjener ingen penge på denne side, og vores interesse er udelukkende, at skabe en så god og dækkende side om hamstere, som overhovedet muligt!

 

Kan man blive medlem?

Endnu kan man ikke blive medlem. Vi er ikke en opstartet forening, men fremtiden er ikke sikker og måske vi faktisk bliver en forening.
Vores formål er at udbrede korrekt viden om hamstere, men måske vi en dag bliver nødt til at blive en forening, for at kunne gøre dette bedst muligt.
Alle kan dog oprette sig som brugere herinde, og kommentere på vores artikler. Alle opdrættere kan ligeledes blive “HI opdrætter”, hvis de blot opfylder kriterierne herfor.
Vi arbejder på højtryk på, at hvis DHF lukker ned, at vi stabler en stamtavle database hurtigt på benene og giver opdrættere mulighed for, at få stamtavler via HamsterInfo. Dette er en “hastebeslutning”, da vi gerne vil bakke op om de opdrættere, som kæmper for de renartede campbells og vinterhvide.

Read It LaterShare

Comments are closed.