Kinesisk Hamster Opdræt

Download PDF

Tidspunker

  • Kønsmoden – så tidligt som 4-7 uger
  • Første parring hunner – 8 uger tidligst!
  • Seneste tidspunkt for parring for førstegangs hunner – 6-8 måneder
  • Sidste kuld inden – 18-20 mdr.
  • Første parring hanner – 8 uger
  • Drægtighedsperiode – 21-25 dage
  • Fravænning og flytteklar – 25-28 dage anbefales
  • Flytte for sig selv alene senest – 2-3 mdr.
  • Næste kuld – Ofte bliver hunnen parret igen umiddelbart efter fødsel, hvis ikke hannen fjernes vil der typisk komme unger hver 4. uge. Det tilrådes at fjerne hannen og først lade hunnen blive drægtig 2-4 uger efter fravænning.

 

Før parring

Før man sætter hamsterne sammen er der lidt ting der er godt at overveje og undersøge:

  • Der kan kommer rigtig mange unger – hvad gør jeg, hvis ikke jeg får dem alle solgt?
  • Er begge hamstere i god form? Kan moren klare et kuld og er hun klar til det?
  • Hav nummeret klar til vagtdyrlægen – man ved aldrig om parring og/eller fødsel ender i problemer
  • Passer mine hamstere godt sammen i farve og aftegning? Tjek Hamsterpaletten før du parrer hamsterne, så du ikke parrer to lethale aftegninger sammen.
  • Kan du rådgive dine købere? Dine købere vil formentligt først komme til dig med spørgsmål – ved du nok til at kunne rådgive dem ordentligt?
  • Forventer du at tjene penge på det? Glem det… :o)  Det er ingen guldgrube at opdrætte hamstere :)  ungerne spiser meget og de skal have masser af kvalitetsfoder og have skiftet buret forholdsvist ofte – det er dyrt at have hamsterunger.

 

Parring

Kineserer solitærer dyr, men som dog finder sammen for at parre.
Der er mange forskellige anbefalinger omkring avl på kinesere, men fælles er at det er lidt et lotteri afhængig af de linjer man har fat i.

Man skal dog altid sætte hunnen ind til ham og ikke omvendt.
Ret ofte vil hunnen meget hurtigt afvise hannen i løbet af nogle dage – måske allerede i løbet af natten eller efter blot 15 minutter, når han har gjort sin pligt og hun er blevet drægtig. Her vil hun ofte bliver aggressiv og afvisende over for ham.
Nogle vælger helt konsekvent at avle dem som vi gør med guldhamstere – kun overvåget besøg, mens man med andre linjer kan lade dem gå sammen i flere dage, mens hannen så parrer hunnen i løbet af natten.
Typisk vil man have størst succes med “guldhamster”-metoden med ældre, modne hanner over 7-8 måneder, som er større end hunnen. Dette er altså typisk den mest sikre metoden for “voksne” kinesere.

Vælger man “par”-metoden er det med kinesere det nemmeste, at sætte dem i avlspar mens de er bare 4-12 uger gamle. Her er de mest modtagelige for at blive sat sammen med en partner, uden det skaber de store stridigheder.
Parringen med det unge par sker typisk sent om aftenen eller om natten, hvor vi ikke ser det. Kun de færreste parringer når vi at se hos kineserne. Derfor kan det være en god idé; at veje hunnen løbende på en vægt med 1g interval.

Efter en parring, hvor hunnen er blevet drægtig, vil hunnen ofte smide sin partner ud. Der vil være piv og småbid – her skal man være hurtig og få dem skilt ad.
Er man for langsom til at skille dem ad, kan hunnen slå hannen ihjel eller kastrere ham og han kan så dø af sine kvæstelser.
Der for skal man være meget vågen, når man sætter kineserer sammen. Der  stor forskel på, hvordan de opfører sig fra de forskellige linjer og hvordan de udvikles med alderen.

 

Buret

Der delte meninger om, hvad der er et godt bur til hunnen, når hun skal have unger.
Generelt skal hun, fra der er 2-4 dage op til fødslen, være i et bur uden for meget indhold. Mange tager hjulet fra, så hun ikke føder dem deri eller under – det kan være fatalt for ungerne, hvis moren tager sig en løbetur med ungerne i hjulet.
De vil typisk gerne have en stor rede, nogle foretrækker et hus, mens andre hamstere ikke vil benytte det. Til reden er helt almindeligt afrevet toiletpapir langt det bedste, når det kommer til fødende hamstere.
De første 7-10 dage er størrelsen af buret ikke det vigtigste, da moren primært vil ligge inde på ungerne i reden, når ikke hun lige er ude at spise og drikke. Når ungerne bliver ca. 10-14 dage begynder de at bevæge sig rundt, og så er det vigtigt at buret er “børnesikkert”. Ingen hylder de kan kravle op på og falde ned fra, stadig ingen hjul! og ingen tremmer at klatre i – nogle unger kan klemme sig ud af de mindste tremmeafstande. Først ved 16-17 dage alderen og til de er flytteklare kan man putte lidt tilbehør ind i buret; huler, rør, lidt grene osv., men husk stadig ingen hjul, hvis man vil sikre sig at de ikke får sig nogle farlige flyveture!
Generelt er akvarier, terrarier og plastbure de sikreste at have ungerne i, så er man sikker på, at de ikke kravler ud gennem tremmerne eller klatre så højt op, at de kan falde ned og slå sig.

 

Fødsel og opvækst

Efter 21-25 dage fra parringen kommer ungerne – ret oftest fødes de præcis på 21.-22. dagen.
Der kommer typisk 2-8 unger i et kuld og efter bare få dage begynder pigmentet at træde frem.
Ved 10 dages alderen har de allerede masser af pels, og med lidt træning kan man allerede nu kende farver og køn på dem. De begynder at løbe rundt i buret og moren er stresset, fordi hun henter dem ind i reden igen og igen og igen. Hun henter også nu småt foder ind i reden til dem, som de ligger og gumler lidt i ud over morens mad. Derfor kan parakit/undulat blandinger være gode at fodre lidt med også i den her alder. Det kan de nemlig tygge og fordøje allerede.
Ved 10-14 dages alderen kommer øjnene også og kønnet kan som regel også ses tydeligt nu. De er over det hele, når de er vågne, og smager på alt – fingre, tøj, madskålen og dens indhold, legetøj, bundstrø – alt skal smages på. De spiser også nu selv – og hen over de næste 2 uger spiser de rigtig meget! Både hos deres mor, men især også af hamsterfoderet. På de næste dage skal de helst smage på så meget som muligt godt hamster foder. Havregrød, killinge tør- og vådfoder, gnaverblandinger, drops, bananchips, bønnespirer, lidt agurk, div. typer grød – alt muligt så deres mave er så godt rustet som muligt til deres nye hjem. Jo mere de har smagt, jo nemmere får de det i overgangen deres nye hjem.

 

Fravænning

Når ungerne bliver 25-28 dage, er det tid til at sige farvel til deres mor. De er nu så store, at de kan klare sig selv. Hannerne bliver lynhurtigt kønsmodne også og kan derfor gøre deres mor drægtig igen, hvis ikke de tages fra.
Mange unger er som regel solgt, når de bliver 4 uger. Men det er meget forskelligt om de lige kan blive hentet på deres 4 ugers dag. Derfor er det godt at have to bure klar; et til hanner og et til hunner. Mange opdrættere bruger faktisk ofte, at lade dem gå der mindst et par dage, inden de lader køberne hente deres unge. Dette er med til at give ungerne en mere flydende overgang fra at flytte fra mor og ud i sit nye hjem, hvor den skal være alene i et bur. Mange lader deres unger flytte allerede som bare 21 dage gamle, men dette er en meget sårbar alder og erfaring viser, at de ofte tager en flytning meget lettere, ved at få lige et par dage mere i trygge rammer. Det giver samtidig også sælger mulighed for, at gøre ungerne ordentligt tamme, mens de stadig er i kendte omgivelser.

Når ungerne er 3 måneder gamle skulle alle gerne være solgt. Men er de nu ikke det, er det nu sidste udkald for at få dem delt op! Når de er mellem 2 og 3 måneder bliver de for alvor kønsmodne og mange begynder nu ikke, at ville acceptere andre hamstere. Hvis ikke de allerede er begyndt at slås, begynder kampene muligvis meget snart. Så herfra skal de deles op : 1 hamster i et bur.
Har man ikke købere til alle sine hamsterunger, vælger mange at aflevere dem i en dyrehandel. Dyrehandlere har typisk mange kunder og kan “nemmere” få ungerne solgt.
Aflevere man sine unger her, når de er 4-6 uger gamle, så husk at aflevere dem i de to kønsgrupper, og sikre dig, at de ikke blandes igen, når de kommer derud!

Share

Skriv et svar