Campbells Dværghamster er en lille art i den forstand, at der ikke er mange individer tilbage af dem i Danmark.
Førhen var de kendt som “Sibirisk dværghamster” sammen med vinterhvide, og dette førte til mange artskrydsninger mellem campbells og vinterhvide. I dag har man med indviklede laboratorie prøver påvist, at den er en særskilt art, og derfor ikke bør blandes sammen med vinterhvide eller blandinger.
Den bliver som regel omkring 10cm og en typisk vægt på 35-50g – her er hannerne oftest størst, dog meget afhængig af den enkelte linje.
De findes i et væld af farver, aftegn og pelstyper. Dog er der så få, som opdrætter campbells, at de forskellige gener gerne blandes sammen på kryds og tværs for at bevare de gener vi har tilbage.
Campbells dværghamstere har haft lidt et blakket ry for at skulle være aggressive. Dette har lidt intens avl dog hjulpet meget på de senere år, men man kommer ikke uden om, at campbells dværghamsteren er mere territorial end andre hamstere er. Derfor kan de godt være mere forsvarende over for deres bur og rede end andre hamsterarter.
Dværghamstere i naturen er udpræget sociale i små kolonier, men i fangenskab er det typisk anderledes, fordi deres forhold er så meget anderledes, og individer som ikke kan sammen i fangenskab ikke har samme muligheder for at gå væk fra hinanden.
Der findes meget sociale linjer, som nemt går sammen, men ligeledes findes der også linjer, som ikke tåler synet af andre hamstere, når de bliver voksne og har fået de første kuld.
Generelt anbefaler vi at dværghamstere holdes alene (medmindre det er avlspar), og at de holdes i et-plans bure, uden en masse rum, da dette vil blot opfordre dem til at danne små territorier i buret og skabe splid.