Foder & Tilskud

Download PDF

Grundfoder

Hamstere skal bruge et godt grundfoder.
Fodermarkedet kan være lidt af en jungle at finde rundt i, og er gnaverblandingen fra Bilka eller Super Best ikke god nok?
Ofte nej!Faktisk findes der ikke ret meget hamsterfoder på markedet som er “godt nok” i sig selv! Skræmmende nok, lever ikke ret meget foder op, til foderbehov hamsteren har. Og det gør det jo ikke lettere af, at dværghamstere, kinesere og guldhamstere ikke har helt samme behov.

Generelt har hamstere behov for

  • Fedt – ikke ret meget endda. Max 10%
  • Protein. Minimum 15%, gerne mere! Her skal der især lægges vægt på animalsk protein, for egentligt har de brug for meget mere end de 15% de fleste ligger på. Typisk er største delen nemlig vegetabilsk protein og det er ikke godt nok til en hamster, der i naturen også spiser insekter, biller, larver osv.
  • Fiber – fiber er et lidt ikke-defineret område for hamstere. I naturen spiser de korn og lignende. Man bør dog gå uden om de gnaverblandinger som indeholder græspiller. Disse piller kan hamstere intet ernæringsmæssigt få ud af, hvis de overhovedet gider spise dem. De kaldes kaninpiller af en grund! :)  Det er ikke hamsterføde!

 

Et godt grundfoder kan være både blandingsfoder og pellets. Nogle er lidt bange for at bruge pellets til foder, fordi de virker kedelige for hamsteren at spise det samme igen og igen. Men pellets foder kan faktisk være med til, at sørge for, at hamsteren ikke sortere i sit foder og dermed får alt det den har behov for, og ikke bare spiser sig mæt i solsikkekerner. Af pellets foder har vi ikke så meget herhjemme; der er Altromin, som egentligt er lavet til rotter, men det fungerer ganske fint til hamstere. Dog kan de helt små dværghamstere havde svært ved at gabe over de store stykker, derudover har Lux-shoppen.dk deres egen udgave: LUX gnaverpiller, som dækker de flestes behov og så er der Hamster Complete, som er noget nær det mest “komplette” hamsterfoder man finder på markedet.
Gnaverblandinger findes der rigtig mange af, og rigtig mange af dem er helt “ok”; Mr. Johnson’s Hamster og Gerbil Miks, Gerri gerbil, Harry hamster, Vitakraft emotion beauty (i flere udgaver til både dværge og guldhamstere), Hamster Crispy, Xtravital hamster, Multifit Hamster, Mini Hamster Nature fra Versele Lager – listen er enormt lang af ganske udmærkede hamsterblandinger som kan bruges som grundfoder med god samvittighed.
Fælles er dog, at ALLE disse blandinger bare ikke er “nok” for hamsteren. De kræver alle et tilskud i form af animalsk protein. Det er et “gammelt problem”, som er et led i, at når man tilføjer animalsk protein, så forkortes holdbarheds datoen, idet det animalske protein nedbrydes hurtigere end vegetabilsk protein og fiber. Samtidig iver prisen også en helt anden, når man begynder at tilføje animalsk protein – det er dyrt!

På det danske fodermarked er der til d.d. faktisk kun ét hamsterfoder, som dækker hamsterens behov i grundfoder optimalt – Ét! Og det er faktisk et pellets foder type: Det er produceret af Versele Lager og hedder “Hamster Complete”. Det er virkelig et godt foder, med højt indhold af animalsk protein, fornuftigt fedt indhold og masser af fiber samtidig. Det har dog den ulempe, at herhjemme i Danmark er kan det kun købes i små poser af 500g (i udlandet er det set i 10kg sække!) og det er hammer dyrt, hvis man har meget mere end 1-3 hamstere. Det er et meget dyrt foder, men det er også et rigtig godt foder, hvor man ikke behøver tænke på at give tilskud i form af animalsk protein!

 

Tilskudsfoder

Ved siden af grundfoderet har hamstere godt af lidt tilskud. Især hamstere som får pellets foder, kan godt lide variationen.
Det kan være ting som jordnødder og tørret banan. Jordnødder og tørret banan feder, men det er super til at slide deres tænder, når de skal have skallen åbnet på jordnødden og bananen synes de fleste bare smager eminent godt. En hamster kan bruge lang tid på at gnave sig igennem en jordnød – så det er også en slags legetøj for dem. Der findes meget på markedet for “tørrede” ting af tilskud foder – alt lige fra katte/hunde tørfoder til tørrede bananer, æbler og pære til jordnødder.
Man kan også give ting som små stykker stegt kød (uden krydderi), rejer, kogt æg eller æggekage, – kun fantasien sætter i virkeligheden grænsen. Hamstere er næste altædende.
Men mange hamstere sætter også pris på frisk tilskudsfoder i form af frugt og grønt. Dette vil de nemlig meget gerne spise ude i naturen også.

Frugt og grønt

  • Agurk – er dog meget væskefyldt og vanddrivende, så ikke for store mængder
  • Æble
  • Pære
  • Banan
  • Gulerod
  • Bønnespirer
  • Snack peber

Grene fra frugttræer er de også glade for at klatre og gnave i. Dog skal man huske at alle grene som har stenfrugter er forbudt! Ligeså er stenfrugter forbudt mad! Stenfrugter og deres grene indeholder varierende mængder blåsyre, som i værste fald kan være livsfarlig.

Som udgangspunkt bør man undlade, at fodre med noget man er i tvivl om. Frugt og grønt skal fjernes fra buret igen efter kort tid. Hvis det ligger der i flere dage går det i forrådnelse og så kan hamsteren blive syg.

Hamsteren er en gnaver med rodløse tænder – det betyder deres tænder vokser hele tiden og skal slides for ikke at blive for lange. Derfor har kan en gren, Gnaverstang eller en træklods, som de kan bruge at gnave i være en god idé.  Man kan også købe nogle mindre nogle der ligner muffins og franskbrød – de virker også til det, men er dyre og er ikke så sunde og er derfo nok i virkeligheden at betragte som slik.

 

“Slik”

Af “slik” findes der mange sjove ting
Der findes mangt og meget! Men fælles er for dem alle, at de ikke skal have det hver dag! De er som hovedregel fulde af sukker, enten kunstigt eller frugtsikker og det er ikke godt for hamsterens tænder og helbred.
Fælles for al “slik” er at det ikke er hverdagskost. Det må aldrig blive deres grundfoder, men blot en hyggeting en gang i mellem, f.eks. hver anden uge. Hamstere spiser jo ikke ret meget hver dag, så selv en enkelt youghurt drop daglig kan være for meget, da en youghourt drop nemt kan udgøre 1/5 af hele hamsterens måltid den dag.
Ligesom med børn, kan det være en god idé at holde en “slik dag”. F.eks. gøre det til en fast rutine at hamsteren får sit slik fredag aften.

 

Det hamsteren ikke kan tåle

Selvom hamstere er næsten alt ædende, så er der mange ting, som man ikke skal fodre hamsteren med.

  • Chokolade
  • Krydret mad
  • Sodavand/saftevand, menneskeslik og chips
  • Kaffe
  • Kartofler
  • Tomat
  • Stenfrugter og grene herfra som: Blomme, abrikos o.l.
  • Mango
  • Løg og hvidløg
  • Mandler

Husk – Foder aldrig med noget du er i tvivl om!

 

Ingen af listerne er fyldestgørende, men blot uddrag og inspiration til, hvad du kan give og ikke give din hamster :)

 

_

Share

Skriv et svar