Diabetes

Download PDF

Diabetes er en sygdom, som er sjældent set herhjemme.

Diabetes rammer typisk guldhamster, campbells og hybrider pga. deres gener fra campbells.
I udlandet og især England har diabetes været et stort problem, og man har set en betydelig stigning af diabetes-hamstere hos hybriderne.

Det var tidligere et reelt problem hos både nogle af svenske linjer af guldhamstere og campbells som blev importeret, men vha. selektiv avl er dette heldigvis ikke noget vi ser ret ofte mere. I England tester man stadig campbells hamstere inden de bruges i avl, da de stadig ikke har opnået de gennemgående diabetes-fri linjer, som det lader til, vi har i Danmark.

Diabetes er en sygdom, som man bør tage meget alvorligt, idet diabetes i værste fald kan være både smertefuldt og i sidste ende dødelig.

 

Symptomer på diabetes

er i starten ikke så tydelige, men vil hurtigt blive meget klare:

  • Øget drikkemængde
  • Kraftigt lugtende urin
  • Øget mængde af urin
  • Pludseligt vægttab eller vægtøgning
  • Øget irritabilitet
  • Øget sult

 

 

Test for diabetes

På apoteket kan man købe keto-diastix, som man kan teste mennesker for diabetes også. De måler om man udskiller keton-stoffer og glukose i urinen og en enkelt eller begge dele udskilles ved diabetes.

Man kommer frisk urin på diastix’en og sammenholder den med æsken.

 

 

Diabetes kost til hamstere

Har en hamster diabetes, kan man ved at skifte over til den rette kost meget hurtigt, være heldig at have en sund diabetes hamster i lang tid. Der er set diabetes hamstere som er blevet 2½, selvom de fik diabetes i en alder af bare 3-5 måneder.

En hamster som på diastix’en viser et højt indhold af keton-stoffer og højt indhold af glukose; skal have en kost bestående af: Højt protein indhold, højt fiber indhold og lavt fedt indhold.
Man kan med fordel blande deres normale postevand 50/50 med pedialytisk vand og give dem hypoglykæmisk kosttilskud som bukkehørnsfrø (op til 25 frø dagligt er sikkert).

Har hamsteren ingen glukose, men højt indhold af keton-stoffer i urinen på diastix’en fodres ligeså, dog på nær det hypoglæmiske tilskud.
Har hamsteren ingen keton-stoffer og højt indhold af glukose, skal hamsteren fodres udelukkende hypoglæmisk, almindeligt postevand og absolut ingen sukker (dextrose/druesukker, maltose, majs osv.).
Bukkehornsfrø (lettest at optage), boghvede (fuldkornspasta),  spirulina og medicin: glipizid som kræver recept, kan være rigtig godt at fodre med.

 

Gode proteinkilder

  • Tofu
  • Ristede, usaltede sojabønner
  • Kyllinge babyfoder
  • Kogt kylling
  • Kogt eller scrambled æggeblomme (IKKE æggehviden!)
  • Hørfrø
  • Ost med lavt fedtindhold
  • Fedtfattig alm. yoghurt (uden div. frugtsmag)
  • Tun i vand

 

Gode grøntsager

  • Agurk
  • Romaine salat
  • Brocolli
  • Blomkål
  • Selleri
  • Grønkål
  • Kinesisk brocolli
  • Rød/grøn peber
  • bønner (undtagen kidney bønner)
  • Bælgfrugter

 

Foder man skal være meget varsom med

  • Solsikkekerner
  • Græskar kerner
  • Nødder

 

Undgå helt

  • Rosiner
  • Majs
  • Sukker i alle former – frugtsukker, druesukker osv.
  • Frisk frugt
  • Red Kidney bønner
  • Persille
  • Rosenkål
  • Bønnespirer – spirer af enhver art
  • Løg/hvidløg
  • Citrusfrugter
  • Gulerødder
  • Kartofler
  • Hvide ris
  • Hvidt brød.

 

Listerne er slet ikke udtømmende, men blot inspiration

 

Der findes en engelsk yahoo gruppe for diabetes hamstere : Honey Hams – Diabetic Hamsters Yahoo Group

Share

En tanke om "Diabetes"

  1. Pingback: OBS – læs I som har købt unge fra Kuld E | Satomis Kinesiske Hamstere

Skriv et svar